FRA CORONAKRISE TIL BÆREDYGTIG VÆKST
STRATEGI FOR VISITSYDSJÆLLAND-MØN 2024
KOMMENTARER
Vi har oprettet en side hvor du kan skrive en kommentar til Turismekollektivet
DOWNLOAD
Download hele strategien som pdf her:
PODCAST
Hør strategien som podcast
Sammen kan vi mere!
Det har de første fem år med VisitSydsjælland og Møn slået fast og de fire ejerkommuner er stolte af det fremskridt og det fællesskab, der er skabt.
Med Turismekollektivet sætter vi nu fornyet og styrket retning for dette destinationsfællesskab i en udfordrende brydningstid, præget af en global og lokal pandemi og stor usikkerhed, hvor fællesskabet er vigtigere end nogensinde.
Som Sydsjælland og Møns fælles destinationsselskab har vi et ansvar for at skabe samling, handling og retning på et strategigrundlag, som altid er opdateret og altid er til diskussion – og hvor agilitet og omstillingsevne er et mål i sig selv. Vi har naturligvis ikke alle svarene på, hvordan fremtiden ser ud, men vi har vision og forhåbninger til det fællesskab og samarbejde, der skal bringe os videre.
Fællesskab er i ordets betydning noget, vi skaber sammen. Det samme er destinationsudvikling. Vi håber, at I vil tage godt imod denne strategi og hjælpe med at sætte den fælles kurs mod en styrket og mere bæredygtig destination Sydsjælland og Møn.