1

TURISME ER IKKE ET MÅL I SIG SELV 

Vi udvikler ikke turismen fordi den er et mål i sig selv. Vi udvikler turismen, fordi den giver styrke til det samfund, vi ønsker. Turismen skal være løftestang for Sydsjællands og Møns beskæftigelse, livskvalitet og bosætning. Det handler ikke om, hvad Sydsjælland og Møn kan gøre for mere turisme – det handler om, hvad turismen kan gøre for Sydsjælland og Møn.

2

DET VI SÆLGER, ER VI SELV

Vores gæster i dag søger det autentiske, det særlige for stedet og menneskene.  Vi skal være tro mod det, vi sælger vores lokale kultur og liv samt de steder, vi holder af. Når vi lover autentisk værtskab, så er det fordi, det er lokalt og troværdigt. Turismekollektivet er et løfte til hinanden om at være det vi sælger og at sælge det vi er – om troværdighed i vores fælles produkt med afsæt i vores lokale identitet og fortælling.

3

VI SÆTTER NATUREN I SPIL, MEN ALDRIG PÅ SPIL

SydkystDanmark er en destination af verdensarv, nærhed til skove, syd-, øst- og vestvendte kyster. Det er en kvalitet og styrke, som vi skal værne om. Turismekollektivet tager ansvar for at udvikle turismen og destinationen inden for rammerne af naturen – på naturens præmisser. Bæredygtighed i bred forstand er en grundværdi i Turismekollektivets virke – på tværs af alt vi gør, udvikler og kommunikerer. Vi venter ikke på, at gæsten efterspørger bæredygtighed, vi insisterer på den. Også fordi det i sidste ende er eneste måde, hvorpå vi kan sikre vores destinations og forretningers levedygtighed.

4

VI ER FÆLLES OM AT SKABE FÆLLESSKAB

Vores gæsteoplevelse er ikke bedre end det svageste led. Vores markedsføring er ikke stærkere end det enkelte bidrag og én dårlig historie smitter af på alle, ganske ligesom den gode historie gør. Oplevelsen af kvalitet er ikke enkeltstående, men sammenhængende og vi har brug for at opbygge en stærkere fornemmelse af sammenhæng og samlet mulighed, hvis vi skal gøre os forhåbning om at inspirere gæsterne til at blive længere og komme igen. 

FEM SPOR FOR VISM

NÆSTE KAPITEL

KOMMENTARER

Vi har oprettet en side hvor du kan skrive en kommentar til Turismekollektivet

GÅ TIL KOMMENTARSIDE

DOWNLOAD

Download hele strategien som pdf her:

PODCAST

Hør strategien som podcast